Nogle gange, kan jeg virkelig blive træt af livet. Så træt, at jeg får lyst til at give op og forsvinde fra det hele. Men hver eneste gang, at jeg får de tanker, kæmper jeg videre for ikke at give op, for jeg vil ikke være en kujon eller tabe til mig selv. Jeg har længe haft 1 eneste mål. At overleve. Dette indlæg er til alle som bukkede under. Alle dem som gav op og ikke kunne kæmpe videre. Men også til os, som kæmper hver evig eneste dag, for at leve videre.
På ydersiden ser alting lyst og fantastisk ud - men for mange er det en maske som er sat på - netop for at overleve hver dag. Men når vi så taber masken og viser det sande, vender mange ryggen til og vil ikke tro, at det er muligt at have de tanker, som vi bære på. Men dem som ikke vender ryggen til, men faktisk bekymre sig for dig - er dem man skal holde fast i. Der er få af dem efterhånden, men når du finder en, så behold dem! Husk hvem du er - hvem de er - og hvad livet er.
For det er altid værd at leve!
- Nana
Ingen kommentarer:
Send en kommentar