fredag den 13. april 2012

Udsnit fra "Liv i musikken"


Hej Line her ;D
Jeg er lidt af en skrive nørd og vil gerne dele nogle af mine værker her så i også kan læse dem ;) Jeg har en profil på movellas hvor resten af dem er x3



Vi går lidt i stilhed. Det er ikke det mest behagelige, men jeg plejer heller ikke at være sammen med andre mennesker end min familie. "hvad interessere du dig så for, andet end musik?" spørger han nysgerrigt.
"tjaa... Holde mig i live" siger jeg ligegyldigt. Det er det eneste jeg vil. Bare spille og synge.
"AHAHA, du er sjov!" siger han grinenende.
"er det sjovt?" siger jeg spørgende.
"ja altså... Er du ikk' sammen med vennerne eller fester eller noget?" siger han med lidt humor.
"nææ... Det er ikke noget jeg gider spilde min tid på" siger jeg kort. Han kigger lidt mærkeligt på mig.
"men du ligner bare én der..." Han ryster på hovedet. Jeg kiggede ned af mig selv. Jeg havde da helt normalt tøj på. Måske var det mit lange glatte brune hår, og mine brune bambi øjne. Og så måske mine fyldige hjerteformede læber. Vi går ind på en villavej, med fornemme huse på flere etager end jeg har længe har set. Vi stopper foran et stort hvidt hus med stor have og en kæmpe swimmingpool i baghaven, kan jeg lige se. "det er så her jeg bor. Det er temmelig stort men det er nu meget hyggeligt" siger han muntert. Han åbner den store havelåge der spærrer indgangen til det gigantiske hus. Vi går hen til døren og hanåbner den store dør for mig. HVornår vil han mon stoppe på at spille? Jeg gik ind i den store entre. eller nærmere aula, og stirrede ligegyldigt rundt.
"kan du lide det? her er ikke så mange møbler, fordi vi er lige flyttet hertil"
"ja. Hvor er dit værelse?" spørger jeg kort. han lunter gennem én af gangende. Han vinker til mig for at komme med. Jeg lunter hen til ham. og stopper foran en mørk dør med alverdens klistermærker af alle mulige bands.
"det her er min fars kontor... eller mit værelse" siger han glad.
"Hvad!? har du ikke dit eget værelse i sådan et gigantisk hus?" siger jeg mega overrasket.
"jo, men jeg bruger bare mest tid herinde, så jeg har lavet det lidt om til mit værelse. Og så kan jeg lave det jeg allermest vil"
"hvad er det?" siger jeg nysgerrigt
"det kan du se" siger han mystisk, og åbner døren til hans værelse. Jeg er lige ved at tabe undekæben. Værelset er kæmpe stort men halvdelen af det er et lydstudie! Jeg bliver helt paf da jeg ser det. Der er alverdens instrumenter, og mikrofoner. Ved siden af studiet er der en stor dobbelseng, og det ligner et helt normalt værelse.
"kan du lide det?" spørger han nervøst.
"jeg.. jeg.. det erfantastisk!" udbryder jeg. Jeg går automatisk over mod én af mikrofonerne, og kigger nøjsomt omkring den.
"må jeg...?" jeg peger på mikrofonen.
"ja selvfølgelig" siger han indsmirgende. Han går hen til mikrofenen og indstiller den så den passer perfekt til min lidt mindre højde, end andre piger på min alder. Han går hen til lydpulten og tænder for den.
"Fyr løs" siger han nysgerrigt. Han virker vidst ret interreseret i at hør min stemme.
"øhm... jeg har den bedste takt hvis jeg også spiller på guitar?" siger jeg lidt genert. Godt nok er jeg ligeglad med ham, men jeg er aldrig uhøflig. I hvert fald ikke lige først.
"selvfølgelig" han skynder sig hen og henter en flot, gammel og slidt guitar ud af et skab. Jeg tager Guitaren og leger lidt med strengene for at hør om de virker. De klinger i den smukkeste lyd, Endnu bedre end min egen. Jeg nynner en langsom sang, i takt til guitaren. Jeg nynner højere og højere og lydene bliver til ord. Jeg kigger hurtigt på ham. Han har bare det kæmpe smil på sine perfekte kysselæber. Jeg bliver lidt nervøs og begynder at ryste lidt i stemmen, men får det hurtigt rystet væk, ved at tænke på en masse andre ting.Jeg runder fint af med en lang tone, og en klappen bryder ud.
"du er jo vildt god!" næsten råber han begejstret.
"mage tak..." Jeg bliver helt flov. Jeg er ikk rigtig vant til ros.
"Hvordan kan din far egentlig have råd til alt det her? det må da have kostet en formue"
"ja altså... Det er egentlig hans firmas..."
"hvad arbejder han som?" spørger jeg indtrængende.
"han er direktør for MusicBeatsProduction" siger han en lille smule flovt.
"er han... Jamen.." Jeg kigger helt paf. Jeg kunne ikke klare så mange forandringer på én gang. Jeg blev nødt til at gå.Jeg stilte guitaren fra mig, og løb ud af rummet.
"hvor skal du hen!? sagde jeg noget forkert!?" Råber han efter mig. Jeg tog hurtigt min jakke, guitar og taske og skyndte mig ud af døren.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar